Karin Michaëlis, f. Brøndum (1872-1950) opnåede mere international berømmelse og popularitet, i første del af det 20. århunderede, end nogen anden dansk forfatter, og hendes bøger var blandt de mest læste i Europa i perioden op til anden verdenskrig. Hun udgav 65 bøger og skrev 42 kronikker i Politiken, 57 artikler i Die Zeit og 28 artikler i wienertidskriftet Neue freie Presse samt 13 artikler i andre danske og tyske tidskrifter. Desuden redigerede og bidrog hun med artikler til yderligere ni bøger. Men alligevel er hun på det nærmeste glemt i dag. Karin Michaëlis rejste over det meste af Europa og USA. Her i Danmark havde hun sit fristed på Thurø, hvor hendes hjem Torelore i 1930´erne var asyl for adskillige flygtninge fra Nazityskland. Hun var glødende optaget af tidens spørgsmål og engagerede sig i kvinders liv og sexsualitet, hvor hun vel kunne trække på sine egne erfaringer fra hendes to brudte ægteskaber, beskrevet i hendes erindringsromaner i fire bind "Træet på godt og ondt" (1924-30). Karin Michaëlis var også meget optaget af børns liv, og på sin første foredragsrejse til Østrig i 1910 mødtes hun med den jævnaldrende pædagog Eugenie Schwarzwald (1872-1940), og hendes ideer om en antiautoritær børneopdragelse blev inspirende for Karin Michaelis til bogen "Glædens skole" (1914). I et interview i "Vore Damer" i december 1924 udtalte Karin Michaëlis, der selv forblev barnløs, om børneopdragelse: "Ja, jeg elsker børn, og jeg forstår dem, og lader dem være i fred .... man skal lade dem gro i fred. Karin Michaëlis ialt 7 Bibi bøger blev udgivet mellem 1929-39, og de har med al sansynlighed været stærkt inspirerende for Astrid Lindgren til hendes svenske Pippi bøger. Mens Bibi bøgerne kun opnåede en begrænset succes i Danmark, blev de snart oversat til 20 sprog. En større børnebogssucces i Danmark opnåede Karin Michaëlis med "Lotte Ligeglad" (1936) om Fru Gormsen og hendes fire børn, der lever i Nyhavn. I "Den grønne ø" (1937) fortæller Karin Michaëlis om store uvarslede forandringer og isolation, da Thurøs beboere en morgen vågner op til, at verdenen omkring deres ø er forsvundet ved en stor naturkatastrofe. Thurøboerne skal så pludselig klare sig selv, hvilket først udløser forvirring, derefter lovløshed og endelig et samarbejde til alles bedste, som ikke mindst børnene går ind for. Til slut dukker et skib op i horisonten, og der begynder igen at komme lyde fra den ellers tavse radio. Øboerne er ikke alene.
Karin Michaelis forblev i hele sit forfatterskab tro mod barndom på samme måde som H.C. Andersen forblev det. For hende hang barndom og kvindelighed sammen, og det barnlige i det kvindelige rummede for hende et utopisk projekt.
Merete von Eyben, Det farlige liv. (2006)
Torben Weinreich, Historien om børnelitteraturen. (2006)
Foto. Bibi illustration af Hedvig Collin fra bøgerne om Bibi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar