Mange af de bøger jeg hørte om på Louisiana literature 22-25 august 2013 behandler problematikker, hvor tid, rum og begivenheder har taget magten over menneskers liv, og de har enten frivilligt, nødtvunget eller under indtryk af trusler forladt deres hjem og miljø. Hovedpersonernes identitet er derfor blevet til en følelse, de har måttet lade genforhandle med omskiftelige begivenheder og miljøer, de har forholdt sig til. Disse forhandlinger lever deres liv i Per Pettersons "Jeg nægter", i Colum McCanns "Over Atlanten" og i Taiye Selasis "Gå væk Ghana", i Olga Grjasnowas "Russeren er en, der elsker birketræer", i Antonio Pennacchis "Mussolini-kanalen" samt i Waciny Larejds "Det andalusiske hus", i Rosa Liksoms "Kupe nr. 6", i Ian McEwans "Søde tand" og ligeledes i Johannes Anyurus "En storm kom fra paradiset".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar