Kultur Jensen: Mit besøg på Louisiana literature 22-25 august 2013.

mandag den 26. august 2013

Mit besøg på Louisiana literature 22-25 august 2013.

Billedresultat for Colum McCann Louisiana literature

Colum McCann.

Jeg havde en dejlig oplevelse på Louisiana, hvor jeg følte mig meget velkommen. Jeg glæder mig allerede til næste års Louisiana Literature.

Billedresultat for Louisiana literature

Tayie Salesi.

Olga Grjasnowa i midten.

Johannes Anyuru.

Mange af de bøger jeg hørte om på Louisiana literature 22-25 august 2013 behandler problematikker, hvor tid, rum og begivenheder har taget magten over menneskers liv, og de har enten frivilligt, nødtvunget eller under indtryk af trusler forladt deres hjem og miljø. Hovedpersonernes identitet er derfor blevet til en følelse, de har måttet lade genforhandle med omskiftelige begivenheder og miljøer, de har forholdt sig til. Disse forhandlinger lever deres liv i Per Pettersons "Jeg nægter", i Colum McCanns "Over Atlanten" og i Taiye Selasis "Gå væk Ghana", i Olga Grjasnowas "Russeren er en, der elsker birketræer", i Antonio Pennacchis "Mussolini-kanalen" samt i Waciny Larejds "Det andalusiske hus", i Rosa Liksoms "Kupe nr. 6", i Ian McEwans "Søde tand" og ligeledes i Johannes Anyurus "En storm kom fra paradiset".

Livet i New York har leveret inspiration for utallige forfattere, som i Colum McCanns fremragende roman "Lad kun verden tumle sig" (2009, da. 2011), hvor New York er rammen om sociale ekstremer og gribende kontakter over kulturkløfter, sociale lag og etnicitet, der giver nogle kontraster til den traditionelle tematik om individ, nation og samfund.

Antonio Pennacchi

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)

Boheme.

I det 19. Århundrede dukkede en ny type mennesker op i USA og Vesteuropa kaldet bohemer. De boede ofte enkelt, læste mange bøger og virkede noget uinteresseret i skik og brug.
Bohemekulturen har leveret et bidrag til vor kulturhistorie ved bohemernes kritik af de borgerlige idealer; for at misforstå den rolle velstanden bør spille i det gode liv; for at sætte succes alt for højt; for at have en alt for stor tiltro til tomme konventioner; for at overse værdien af kunst, følsomhed og kreativitet; og for at være alt for optaget af ro, orden, regler, bureaukrati og klokkeslæt.

Dette liv.

Astrid Lindgren skriver i sin dagbog ved nytår 1964; "I dag har jeg frådset i ensomhed, den skønneste ensomhed hele dagen. Bøger, en dansk bog; Det dyrbare liv, og oven på det Beethoven. Kære gud, hvis tiden dog bare, bare kunne slå til, hvordan i Jesu navn skal man nå at læse alle bøger, høre al musik, se alle steder i verden. Nej det er løgn, jeg vil ikke se alle steder, men i stedet for få tid til de mange natur- menneske- og kunstoplevelser, som findes i mit livs korte øjeblik. Og så skal man jo også have nogle stunder, hvor man bare sidder og glor".

Litteratur.

Litteraturen kan vel give os indblik i mange livsproblematikker, og hvordan det alligevel kan lade sig gøre, at realisere livet på rimelig vis. Men kan litteraturen fungere som uafhængig instans i forhold til de socialpolitiske idiologier? Har litteraturen selv sine idiologier? Lader forfattere os bare opleve, hvad forfattere finder på vi skal opleve, snarere end hvordan livet faktisk leves. Eller er litteraturen bare idiografisk, fordi den typisk beskriver det enkelte livstilfælde i sin kompleksitet, og formulere hjertets problemer med fornuften? Selv om litteraturen ofte kan udstiller hjertets dårskab og følelsernes tyranni, så giver den i hvert fald sjældent ret meget for kølige beregninger.

Frit efter Søren Harnow Klausen.

Ord.

Hvordan skal vi opfinde
nye følelser?
Hvordan skal vi opfinde
tanker til følelsen?
Til en fælles bevidsthed,
en viden i det mindste,
om alt det vi ikke ser,
-i os selv
-i de andre
-i hinanden.
Det kunne være ord til verden,
der formulerede glæden,

så hver eneste person vidste,

at han aldrig var alene i verden,

med sin bevidsthed om;
glæden, fornuften og friheden.
Det kunne være ord.

Det stof vi alligevel deler med hinanden.
Det stof,

der kan udvide sindet og sanserne.

Det kunne være ord,

du har sagt.

Frit efter Inger Christensen.

Historie.

Findes der steder uden fortid?
Naturligvis gør der ikke det.
Ethvert sted på kloden, enhver stump klippe, muld, sand og enhver dråbe vand gemmer på fortidige begivenheder af den ene eller anden slags, og begivenheder taler, historien taler, forhistorien taler. Ethvert byggeri er et udsagn om samfundets aktuelle tilstand, landbrugets mekanisering, opfindelsen af armeret beton osv. Ethvert landskab er både summen af tilsyneladende umælende tilfældigheder, og altid dannet af fortidige forudsætninger, som for eksempel kontinentalforskydningen, en fugl der engang tabte et bær, og varierende forhold som antallet af daglige soltimer.
Frit efter Camilla Christensen.

Film.

Film er vor tids mest avancerede og populære kunstart. Den kan skabe stemninger i krydspunktet mellem refererende virkelighedsopfattelse og associerende fantasi og kan realisere komplicerede og irrationelle følelsesregistre. Film kan give oplevelser af en anden virkelighed bag det genkendelige i billeder og lyde, som en indre virkelighed, der kæder detaljer sammen, så overblik og distance forenes med nuets følelser. Måske kan de pilles fra hinanden i upåvirket tilstand.
Frit efter Ole Michelsen.