Jeg forsøger hvert år at markere H.C. Andersen fødselsdag den 2. april. Ofte har jeg besøgt Museet i Odense. Sidste år kørte jeg til Rudkøbing, hvor jeg så H.C. Ørsteds barndomshjem. I dag 2. april 2012 kørte jeg til Fåborg.
H.C. Andersen var et geni, og derfor fik de mennesker, han kom i relation til ofte en litterær status. Selvom H.C. Andersens omgangskreds kan forekomme genkendelige i eventyrerne, brugte han ikke levende model. Men han fabulerede over menneskelige egenskaber, som han så dem i forhold til sig selv. H.C. Andersen holdt meget af de såkaldte traditionelle kvindelige egenskaber som hengivenhed, forståelse, beundring, indlevelsesevne, trøst, og pleje. Han var vel lige dele trofast og hjertelig og lige dele egocentrisk overfor sine veninder. Egentlig gjorde han vel stort set ingen forskel på dem, enten de var unge eller gamle. Veninderne i hans liv kan deles op i to kategorier. Til de første hører de han forelskede sig i. Her var forholdet i gængs forstand typisk mislykket. Hans fortvivlelse over ikke at få sine følelser gengælt gav ham inspiration, der ofte fik værdifulde kunstneriske konsekvenser. Således blev "Kærestefolkene" og "Nattergalen" inspireret af Riborg Voigt og Jenny Lind, og hans følelser for Louise Collin fik snart efter udtryk i "Den lille havfrue" fra 1836. Dette eventyr blev digtet på hans opfattelse af sig selv i forhold til en attrået men lukket verden.
Men hvordan kunne H.C. Andersen have forenet sit kunstnersind med en borgerlig familietilværelse?
Som ældre så han mere nøgternt på, hvad han var gået glip af. I hans "Sommerfuglen" fra 1861 ender insektet på en nål i en kasse. Det havde vist ikke været det rigtige for trækfuglen H.C. Andersen. Tilfreds noterede han i sin dagbog efter Louise Collins sølvbryllup den 25. november 1865: "Nu hjemme takker jeg gud for, at jeg ikke blev Louises mand, for en ganske anden digtervirksomhed, og kun Gud ved hvilken, var da givet mig".
I den anden kategori findes venindeforhold, som han fandt i de private sammenhænge, hvor kvinderne overtog H.C. Andersen som deres personlige ven. Venindeforholdene var baseret på accept, fælles menneskelige værdier, deres udveksling af tanker samt en gensidig hengivenhed og tryghed. Lægger man dem sammen, danner de en ubrudt kæde af veninder, som begyndte med veninden fra Odense Henriette Hanck og blev afsluttet med Dorothea Melchior, som sad ved hans dødsleje i familien Melchiors hjem på Østerbro.
Foto. Sommeren 1830 opsøgte H. C. Andersen studenterkammeraten Christian Voigt i Den Voigtske Gaard på Vestergade 1 i Fåborg. Her mødte H.C. Andersen 6. august 1830 Riborg Voigt (1806-83) og blev forelsket i hende, der dog for længst var forlovet. Til sin død opbevarede Riborg Voigt blomster fra H.C. Andersen, og et par digte han havde skrevet til hende. Da H.C. Andersen var død i 1875, fandt man på hans krop en lille skindpose, hvori han opbevarede Riborg Voigts afskedsbrev til ham fra 1831.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar