- Vi demokrater er optaget af, at alle mennesker kan leve et godt liv.
I 1990 købte jeg fra 1. oplag 1. udgave bogen “kulturforståelse”, der er en samling af kulturtemaer analyseret af forskere og lærere ved det daværende Odense Seminarium og Odense Universitet. Bogens 15 bidrag analysere temaer, der socialhistorisk starter med sprækker i de samfund, der helt ned i de almindelige daglige gøremål og vaner, i datidens institutioner og socioøkonomi realiserede indiskutable hverdagserfaringer, og bogens ærinde er moderniteten, der har forløb med den proces, hvor mennesket bliver mere uafhængig af en virkelighed, der baserer sig på skik og brug, og får muligheder for at sammensætte og forme sin egen mentalitet. Ens livshistorie bliver så den prisme i et menneskes virkelighed, hvor ens mulighedssans bliver omsat til livsførelse med individet som subjekt.
Keld Nielsen m. fl. analysere i "Skruen uden ende" fra 1990 den vestlige kulturkreds historie med teknologi. Det moderne liv har som en af sine forudsætninger den enorme forøgelse af, hvad mennesker kan bruge i deres hverdag. En opfindelse er blevet til en innovation, når en ide er omsat, fra at være en faktisk virkende mekanisme eller anden proces, til et nyt og markedsføringsklart produkt. I en dynamik mellem teknologien og samfundet, der er repræsenteret af alle de mange mulige sociale, politiske, kulturelle, videnskabelige og markedsmæssige kræfter, der former og fremmer de teknologier, der ændre samfundet, og dermed de måder mennesker kan leve deres liv.
Kresten Schulz Jørgensens bog "Det sidste menneske, da .." (1997), behandler blandt andet de borgerdyder, der i første omgang kom til at repræsentere det konventionelle samfund, som fandt sine værdier i ikke særligt farverige rutiner som arbejdssomhed, familiemåltider, en konsekvent børneopdragelse, ansvarlig omgang med mennesker, dyr, penge og ting, sociale ambitioner, behersket privatforbrug, men med fejring af alle de konventionelle familiære højtider. Borgeren levede solidt men ikke farverigt som samfundets stabile fundament, det gængse, det midterste.
"Historien om den danske utopi" (1990) som den udviklede sig fra 1945-90 blev ifølge Henning Fonsmark til en evighedsmaskine, da ændringer i bosættelsen, etableringen af funktionærstanden og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet betød nye muligheder for, hvad der så kunne formuleres som ønsker og efterhånden også krav til et godt liv. Store dynamiske grupper som de unge under uddannelse, børnefamilier, boligsøgende og kulturforbrugere blev indraget i den offentlige økonomi. Samfundet inspirerer med forestillinger om, hvad der er værd at gøre, og der stilles faciliteter til rådighed inden for alle tænkelige områder.
I Ove Kaj Pedersens bog "Demokratiets lette tilstand" (1994) analyserede han politik som hele det engagement, der smeder den offentlige debat, frie valg, parlamentariske flertalsafgørelser, en ansvarlig regering og en ministerstyret forvaltning sammen, så der kan formidles lovgivning for mennesker i samfund. Men bogen beskriver også den nye udvikling, hvor hverdagslivet er blevet udsat for samfundsmæssig tilrettelæggelse, og hvor borgerskabets konstruktion blev en statslig opgave efter 1945. Opdragelse til demokratisk borger blev en opgave for folkeskolen, for kultur- og mediepolitik og for uddannelsessystemet generelt. Men samtidig kom spørgsmålet om medindflydelse, om borgerdeltagelse og offentlighed, om høringsret, om brugerindflydelse og om kundens valg, til at stå centralt i efterkrigtidens mange reformer for at demokratisere offentlige institutioner, den offentlige forvaltning og planlægningsprocessen. Men en proces med nye professioner, der med status som eksperter, udtaler sig om søvn, kost, børnelivet, sundhed, sygdom, religion, køn og information m. m. fulgte derefter. Der blev nærmest ingen grænser for de generalisering om hverdagslivet, som de professionelle udtaler sig om. Det er vel siden bogen udkom (1994) i stigende grad, fulgt op af love, påbud og forbud med risiko for bøde og straf eller pædagogiske metoder.
I Ole Thyssens, "Teknokosmos" (1985) analyserede han funktionærstandens rolle i en demokratisk sammenhæng, hvor det er samfundets ambition at undgå vilkårlighed. De ansatte søges tilpasset gennem en lang systematisk proces til at arbejde inden for institutioner. Man kan opnå avancement ved at tilpasse sig så kreativt, at man skønnes værdig til at lede en institution. For at opnå ledelsen i en af samfundets institutioner kræves en formel udnævnelse, der giver en funktionær myndighed, status og bevilling. Gennem institutionens ledelse retfærdiggøres den aktuelle fordeling af ressourcer, og medarbejderne motiveres ved en formel ideologi og låner derfra om samfundsmæssig betydning og om administrationen af institutionens teknik.
Thomas Højrups behandler i sin bog " Omkring livsformsanalysens udvikling" (1995) statssubjektet forstået som mulighedsbetingelserne for et samfunds organisering og håndtering af vekselvirkende indre og ydre aktører. Stater må udadtil kunne forsvare deres suverænitet som statssubjekt, og demokratisk fungerende stater anerkender og stimulere produktive livsformers muligheder indadtil for at opnå økonomiske succes. Statssubjekter splittes ofte mellem de mange forskellige livsformer med modstridende interesser i statens politisk-juridiske organisering. Men stater opnår deres økonomisk materielle succes i den vedvarende reorganisering af hele produktionsgrundlaget og den politisk-juridiske organisering, som stater skal kunne formidle for at bevare deres selvstændighed.
I Søren Mørchs bog "Den ny Danmarkshistorie" (1982) fremhæves det i afsnittet om politik, at partier, ministre og folketingsmedlemmerne har det til fælles, at de alle på den ene eller anden måde er engageret omkring magten. Politikere formår dog ikke at styre samfundet med magt, men de kan formidle deres forståelse af forandringerne på en sådan måde, at borgerne kan leve, og få lov og leve med de modsatrettede, og ofte svært forenelige interesser de faktisk har.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar