Kultur Jensen: Kulturnatten 11. oktober 2013.

søndag den 13. oktober 2013

Kulturnatten 11. oktober 2013.

Jeg er for 8. gang vendt hjem fra endnu en god oplevelse i Københavns kulturnat, der altid afholdes fredag før efterårsferien. Jeg har efterhånden gjort det til en god tradition at bo på Hotel Skt. Petri (Foto) centralt midt mellem Latinerkvarteret og de klassiske uddannelsesmiljøer. Derfra havde jeg et ideelt udgangspunkt til kulturnatten.

I Kulturministeriet overværede jeg Michael Bertelsen og Mads Brøgger fortælle om deres TV formidling af litteraturlæsning på Sundholm. Det var hyggeligt, at jeg igen i år genkendte Karsten Pharao, som jeg ofte møder, når der er litteratur i København K. Jeg har haft fornøjelsen af at udveksle litterære anekdoter med ham for få år siden i Book Trader antikvariatetet i Skindergade. Efter Kulturministeriet gik jeg til Vor frue Kirke, hvor jeg igen i år oplevede den smukke koncert med Københavns Drengekor. Derfra gik jeg de ca. 200 meter til Københavns Hovedbibliotek, hvor jeg blev resten af Kulturnatten. Der oplevede jeg Bodil Grue og Peter Øvig Knudsen samtale om deres erfaringer med bevidsthedsudvidende og euforiserende stoffer. Men det forbliver nu et emne, jeg ingen erfaringer har med, da jeg aldrig selv har set endsige har røget hash eller lignende. Derefter fulgte en koncert med Christian Hjelm og Kira Skov begge to akkompagneret af Gustaf Ljunggren på klaver. Det var et nyt bekendtskab og en god oplevelse for mig. Inden jeg gik tilbage til Skt. Petri for at få min nattesøvn, oplevede jeg to af de mest magtfulde personer i Danmark, Bjarne Corydon og Kristian Thulesen Dahl, bygge en bro over politisk uenighed med personlige sympatier og deres fælles interesse i Liverpool FC.

På fotoet nedenfor ses centrum for den elitære klassiske dannelseskultur i Danmark. Stående hvor fotoet er taget i Fiolstræde, og drejes hovedet til venstre ses den gamle Metropolitanskole. Drejes hovedet til højre ses Vor frue Kirke overfor Københavns Universtet. Inden for 150 meter herfra nåes utallige bypunkter med kulturhistorie. Jeg glæder mig allerede til næste års Kulturnat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)

Boheme.

I det 19. Århundrede dukkede en ny type mennesker op i USA og Vesteuropa kaldet bohemer. De boede ofte enkelt, læste mange bøger og virkede noget uinteresseret i skik og brug.
Bohemekulturen har leveret et bidrag til vor kulturhistorie ved bohemernes kritik af de borgerlige idealer; for at misforstå den rolle velstanden bør spille i det gode liv; for at sætte succes alt for højt; for at have en alt for stor tiltro til tomme konventioner; for at overse værdien af kunst, følsomhed og kreativitet; og for at være alt for optaget af ro, orden, regler, bureaukrati og klokkeslæt.

Dette liv.

Astrid Lindgren skriver i sin dagbog ved nytår 1964; "I dag har jeg frådset i ensomhed, den skønneste ensomhed hele dagen. Bøger, en dansk bog; Det dyrbare liv, og oven på det Beethoven. Kære gud, hvis tiden dog bare, bare kunne slå til, hvordan i Jesu navn skal man nå at læse alle bøger, høre al musik, se alle steder i verden. Nej det er løgn, jeg vil ikke se alle steder, men i stedet for få tid til de mange natur- menneske- og kunstoplevelser, som findes i mit livs korte øjeblik. Og så skal man jo også have nogle stunder, hvor man bare sidder og glor".

Litteratur.

Litteraturen kan vel give os indblik i mange livsproblematikker, og hvordan det alligevel kan lade sig gøre, at realisere livet på rimelig vis. Men kan litteraturen fungere som uafhængig instans i forhold til de socialpolitiske idiologier? Har litteraturen selv sine idiologier? Lader forfattere os bare opleve, hvad forfattere finder på vi skal opleve, snarere end hvordan livet faktisk leves. Eller er litteraturen bare idiografisk, fordi den typisk beskriver det enkelte livstilfælde i sin kompleksitet, og formulere hjertets problemer med fornuften? Selv om litteraturen ofte kan udstiller hjertets dårskab og følelsernes tyranni, så giver den i hvert fald sjældent ret meget for kølige beregninger.

Frit efter Søren Harnow Klausen.

Ord.

Hvordan skal vi opfinde
nye følelser?
Hvordan skal vi opfinde
tanker til følelsen?
Til en fælles bevidsthed,
en viden i det mindste,
om alt det vi ikke ser,
-i os selv
-i de andre
-i hinanden.
Det kunne være ord til verden,
der formulerede glæden,

så hver eneste person vidste,

at han aldrig var alene i verden,

med sin bevidsthed om;
glæden, fornuften og friheden.
Det kunne være ord.

Det stof vi alligevel deler med hinanden.
Det stof,

der kan udvide sindet og sanserne.

Det kunne være ord,

du har sagt.

Frit efter Inger Christensen.

Historie.

Findes der steder uden fortid?
Naturligvis gør der ikke det.
Ethvert sted på kloden, enhver stump klippe, muld, sand og enhver dråbe vand gemmer på fortidige begivenheder af den ene eller anden slags, og begivenheder taler, historien taler, forhistorien taler. Ethvert byggeri er et udsagn om samfundets aktuelle tilstand, landbrugets mekanisering, opfindelsen af armeret beton osv. Ethvert landskab er både summen af tilsyneladende umælende tilfældigheder, og altid dannet af fortidige forudsætninger, som for eksempel kontinentalforskydningen, en fugl der engang tabte et bær, og varierende forhold som antallet af daglige soltimer.
Frit efter Camilla Christensen.

Film.

Film er vor tids mest avancerede og populære kunstart. Den kan skabe stemninger i krydspunktet mellem refererende virkelighedsopfattelse og associerende fantasi og kan realisere komplicerede og irrationelle følelsesregistre. Film kan give oplevelser af en anden virkelighed bag det genkendelige i billeder og lyde, som en indre virkelighed, der kæder detaljer sammen, så overblik og distance forenes med nuets følelser. Måske kan de pilles fra hinanden i upåvirket tilstand.
Frit efter Ole Michelsen.